Apollonian Circles – VEGA 30th Birthday Celebration - EKSTRAKONCERT - Få billetter!

Apollonian Circles – VEGA 30th Birthday Celebration - EKSTRAKONCERT - Få billetter!

VEGA - Musikkens Hus, Enghavevej 40, 1674 København V Directions

Sat 05.09.2026 18:30

FÅ BILLETTER!

Festen du ikke vil gå glip af!

______________________________________________________________

Døre: 18.30

Koncertstart: 20.00

Billetpris: 390 kr inkl. gebyr.

______________________________________________________________

Når VEGA fylder 30 år i september 2026, gør vi det stort. Rigtig stort.

Lørdag d. 5. september åbner vi dørene til Apollonian Circles, en iscenesat koncertoplevelse, hvor musik, scenografi og publikum smelter sammen i én vild, kollektiv fejring af VEGA som koncerthus, mødested og magisk rum.

Gæstesolister:

Oilly Wallace

Carl Knast

Mette Lindberg

Henrik Vibskov

Daniel Nentwig (The Whitest Boy Alive

Jeuru

Michala Petri

Apollonian Circles er Hess Is Mores cirkulære koncertform, hvor publikum inviteres helt tæt på musikerne – og bliver en aktiv del af det musikalske kredsløb. Her er ingen scene, ingen sal, ingen adskillelse. Kun musik, der opstår i øjeblikket som en fælles, kropslig oplevelse.

Musikken bevæger sig mellem orkestral eksperimentel pop, kollektiv improvisation og rytmisk trance, hvor gentagelser langsomt opbygger intensitet. Musikerne reagerer på hinanden – og på dig. Først afdæmpet og forventningsfuld, så mere insisterende, indtil det hele tipper over i dans, ekstase og kærligt kaos.

Store VEGA forvandles til en kæmpe fest

For en aften bliver Store VEGA til et levende festmåltid. Midt i salen står et langt bord – scene, samlingspunkt og hjertet af festen. Instrumenterne er en del af opdækningen, musikerne sidder omkring bordet, og publikum står tæt rundt om. Her skabes musikken sammen, akkurat som til en fest, der vokser sig større og større.

Med til VEGAs 30-års fødselsdag inviterer Hess Is More en række særlige gæstesolister, der bidrager til festens musikalske og performative mangfoldighed. Det er en koncert, der hylder VEGA som koncerthus gennem tre årtier, musikken som mødested og den særlige magi, der opstår, når vi giver slip sammen.

Kom med til VEGAs 30 års og køb din billet og lad os sammen fejre 30 år med musik, fællesskab og uforglemmelige øjeblikke. For som det hedder i Apollonian-universet: "You don’t dance because you’re happy. You’re happy because you dance."

Bag Apollonian Circles

Skabt af:

Komponist & bandleder: Mikkel Hess

Scenografer: Christian Friedländer & Dicki Lakha

Kostumedesigner: Henrik Vibskov

Kunstnerisk producent: Kat Jarby, Kaja Management

Hess Is More:

Raisa Castro

Cecilia Castro

Ida Urd

Rasmus Vestervig

Rasmus Bille Bahncke

Nikolaj Hess

Mikkel Hess